mandag den 7. oktober 2013

Dragsholm Slot

I sidste uge blev min mor og jeg (og Nessie) inviteret på Dragsholm Slot af min stedfar i anledningen af min mors 24 års fødselsdag! Og vi var ikke sene til at takke ja, og glæde os!

Dragsholm Slot ligger oppe i Odsherred (ikke så forfærdeligt langt fra Krogen), og er et af Danmarks ældste slotte. Slottet blev opført omkring 1215 af Peder Sunesen, som var Roskildes biskop, Peder Sunesen. I middelalderen blev det lavet til en befæstet borg, som gennemgik flere ombygninger i løbet af de næste århundrede mange år fremstod den som et firfløjet renæssanceslot. I forbindelse med reformationen i 1536 overgik Dragsholm Slot til kronen og fungerede under kongens lensherrer også som statsfængsel. Her sad bl.a. skotten James Hepburn – Jarlen af Bothwell (ham med Mary Stuart, Queen of Scots) – fanget i fem år. I 1694 blev Dragsholm Slot solgt til adelsmanden F.C. Adeler, der genopførte slottet som barokbygning. Slægten Adelers linje uddøde i 1932, og Statens Jordlovsudvalg overtog slottet. I 1937 købte J.F. Bøttger Dragsholm Slot, der i dag ejes af hans datter.

Tilbage til virkeligheden - vejret var helt fantastisk da vi ankom
Vi havde naturligvis en let oppakning - det må være Nessie som ikke kan finde ud af at pakke let!
Vi fandt hurtigt hen til vores værelser i Portnerboligen, hvor det er tilladt at have hunde. Her er vores værelse og lille terrasse - bagved ses slottet
Udsigten fra terrassen
Og et close up af maden
Vi besluttede at tage en lille tur rundt inden solen gik ned
Især parken bagved slottet var helt eventyrlig i eftermiddagslyset
Nessie var stærkt tilfreds og lavede rullefald hele vejen
Tilbage på værelset
Og så skulle vi spise! Slotttet har 2 restauranter; Gourmetrestauranten og Lammefjordens Spisehus, og det var i sidstnævnte min stedfar havde bestilt bord hos. Maden her er mere rustik og mindre fimset end hos gourmetrestauranten - det var i hvert fald sådan han beskrev det.
De er i hvert fald så rustikke, at de ikke havde nogen til at tage imod os og føre os hen til vores bord, så vi ventede i små 5 minutter uden at se en eneste tjener. Da vi omsider fik vores bord, fik vi at vide at der var en fast menu - det skulle vi måske lige have tjekket selv, men vi blev altså lidt skuffede.
Forretten var en græskarsuppe med kulmule, dild og dildolie
Suppen smagte fortrinligt, men den stakkels fisk var blevet slået godt og grundigt ihjel, så den var så tør at den nærmest var uspiselig. Virkeligt synd for retten var ellers ganske veltænkt og suppen god!

Hovedretten var unghanebryst med kartoffelmos og andre grønsager
Eller rettere det var kartoffelmos med en lille smule undghanebryst, for der var godt nok meget mos på den tallerken! Og så kunne man ikke smage andet end mosen. Kort sagt, det var ikke et hit! Hvor var alle de lækre urter som de har i deres have? Og hvor var smagen af unghanen? Portionen var i øvrigt overvældende stor, så jeg blev mæt bare ved synet af den. Der sikkert nogle som ville være glade for de mængder, men det blev for meget af det gode for mig - især når smagen ikke var i top!

En gang i mellem lykkedes det os at få fat i en tjener (det var ikke nemt), så vi kunne få mere vin - så var jeg i hvert fald glad!
Vi havde fået tilkæmpet os noget ost, da de gamle ikke er til desserter (jeg kan jo lide begge, så klappede i hænderne af lykke). Alle ostene er fra Arla, som jeg i øvrigt varmt kan anbefale!
Til dessert fik vi æblekage med en creme på creme fraiche
Og da jeg elsker creme fraiche og æbler, var jeg ganske tilfreds, også selvom man næsten ikke kune smage creme fraiche'en.

Således mætte og en anelse utilfredse (især med betjeningen) og skuffede (især over maden) smuttede vi hjem til vores værelse, hvor min mor og jeg fik drukket lidt vin og gt, og klaret verdenssituationen....

Næste morgen var der morgenmad i samme sal, så vi hoppede derop igen
Og sneg os rundt på slottet - her er en plakat fra deres "teater"
Og så smuttede vi videre til Krogen...

Kunne du selv tænke dig at tage på slotsophold eller bare spise på en af slottets restauranter, så kan du læse mere om deres tilbud på hjemmesiden her!

Jeg vil lige påpege, at selvom maden skuffede, så kunne jeg stadig tænke mig at komme tilbage og prøve gourmetrestauranten! Og det var helt vildt skønt at opleve slottet og den fantastiske natur!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar